Samarbejde mellem kirker bl.a. gudstjenester

Møgeltønder kirke samarbejder især med Højer, Daler, Visby, Emmerlev og Ubjerg kirke.
Samarbejdet mellem kirkerne er frivilligt. På nuværende tidspunkt samarbejdes der om 3 årlige Fællesgudstjenester. Kirkerne skiftes til at være værtskirke. Og formålet med Fællesgudstjenesterne er, at menigheder og sogne kan lære hinanden at kende og mødes og tale sammen.
På længere sigt kan samarbejdet om gudstjenester naturligt føre til samarbejde på alle mulige andre områder.
Kirkerne inviterer også gerne til egne sær-gudstjenester, som har til hensigt at understøtte lokale traditioner og begivenheder.

Endvidere indgår Møgeltønder kirke i samarbejdet om afholdelse af Open Air gudstjeneste på 2. pinsedag.
Sidste år fandt Open Air gudstjenesten sted ved Emmerske Bedehus pga. forbindelsen til Brorson, da 2014 fejres som Brorson-år. I år 2015 fejredes gudstjenesten i Schackenborg Slotspark.

Der arbejdes på at minikonfirmanderne ved kirkerne skal have mulighed for at medvirke ved en fælles familiegudstjeneste.